Hvordan foregår en behandling?

Først ser jeg hesten i bevægelse uden rytter. Det er for at se, hvordan hestens bevægelser er. Jeg vil altid helst først se hesten i bevægelse, inden jeg behandler hesten. Det er fordi hestens bevægemønster er en vigtig del af behandlingen, for at kunne finde årsagen til hvad hestens problematik kan være. Jeg kigger på om den bevæger sig harmonisk. Eller om den er uren i f.eks. trav? Er den 3 taktet i galop? Stiller den hoved udad i longering? Slår den med halen i overgangene? Bliver den sur når den f.eks. sættes i trav?

Det jeg f.eks. kigger på er om den er forparts belastet, smider den ryggen i trav? Er den låst i ryggen? Går den på to spor? Sporer den korrekt i longen? Hvordan bevæger den skuldrene i forhold til bagparten? Er halsen i balance som den skal være eller for højt eller lavt båret? Er bagparten skæv? Hvordan er flowet i kroppen? Vil den ikke longeres? Har den svært ved at være i ro under longering? Årsagen til at hesten ikke bevæger sig optimalt, kan skyldes både en fysisk eller psykisk ubalance​.

​Efter bevæganalysen gennemgår jeg hesten og behandler den. Det kan være et skævt bækken, der skal rettes, som kan være årsag til at hesten er urent gående. Hesten kan også have et låst kæbeled, som påvirker hele overlinjen og trækker bækkenet skævt. Det kan være en buet overlinje, som kan stamme fra hesten står understillet på bagbenene og den dybe bøjesene trækker helt op i kraniet. Det kan komme fra hovene eller fra kraniet. Så min behandling går ud på at finde årsagen til, at hesten ikke er i balance. Få de vævsspændinger og blokeringer jeg finder til at slippe og få kroppen i balance igen. Det er ikke altid der hvor problemet viser sig, som er årsagen. Det kan stamme fra et helt andet sted. Efter behandling ser jeg hesten i bevægelse igen, for at se effekten af behandlingen.

Jeg behandler også heste med adfærdsproblemer. Der er de teknikker jeg bruger også rigtig gode til, da hesten kan have et gammelt traume, som påvirker nervesystemet og det kan give højenergiske heste og heste der ser "spøgelser". Det kan også være smerter der gør, at hesten ændrer adfærd.
 
Hvis der er noget kronisk, vil behandlingen også kunne brugrs til almindelig vedligehold. 

 Det vigtig for mig, at behandlere samarbejder. At jeg kan henvise til en anden behandler, hvis jeg vurderer, at den hest jeg behandler vil have bedre af en anden type behandling. Og til sidst at der henvises til dyrlæge, ved behov for dette.

Jeg skriver journal efterfølgende, som I som ejer kan få tilsendt, hvis I er interesseret.



© 2023 Hassenkammhesteharmoni, Brøndbyøstervej 84B, 2605 Brøndby, Danmark
Mobil 26803717
mail helle@hassenkammhesteharmoni.dk 
Drevet af Webnode Cookies
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang